Åke Parmerud – Les objets obscure

Første gang jeg hørte musik af svenske Åke Parmerud var ved Lerchenborg Musikdage i 1991. Der var noget med en lidt kikset udendørs koncert med fyrværkeri, der først kom i gang meget, meget sent.

I løbet af de næste par år var jeg til elektronmusikkoncerter i både Göteborg og Stockholm og det var ved en af disse – tror jeg – at jeg første gang hørte det skakspil-inspirerede ”Jeux imaginaire” (findes både på Youtube og Spotify) og der blev jeg for alvor nysgerrig. Det var på en eller anden måde anderledes end megen anden elektronmusik, jeg var blevet præsenteret for. Og den fornemmelse af anderledeshed blev bekræftet ved senere møder med musik af Åke Parmerud.

De værker af hans som jeg kender bedst er konkret musik. Musik komponeret med optagelser af lyde fra verden omkring os. Disse lyde er så (stærkt) bearbejdede bagefter. Konkret musik kan have mange udtryk, og hos Parmerud er der en næsten mærkbar, nærmest barnlig glæde over den enkelte lyds kvalitet.

De skjulte ting – Les objets obscurs

Fire satser, fire gåder, fire optagelser. De fire satser i ”Les objets obscurs” er hver bygget på en optagelse af en enkelt hverdagsting. Alle lyde i satsen kommer fra denne ene ting. Hver sats begynder med, at en sexet kvindestemme læser en gåde højt på fransk (værket er lavet i GRM i Paris). Og så bliver man som lytter ellers hvirvlet eller spundet ind i satsens helt egen lydverden. Og det er simpelthen så lækkert, lyst og overskudsagtigt, at man skulle tro det var løgn. Det er som om Parmerud kan ALT med lyd. Det er et som fe-slot af sølvklingende filigran. Jeg har virkelig hørt musikken her mange gange og der er en basal lyd-glæde og lækkerhed, der bare holder. Selv når det er mørkt og skummelt, er det det på den stanglækre måde.

Det er musik, der gør sig ved at blive hørt højt eller med hovedtelefoner, for der er mange små detaljer, der glæder øret undervejs. Satserne er ikke særligt lange, og jeg sidder altid tilbage med lysten til at høre mere. Og det er også en kunst, sådan at efterlade lytteren sulten.

Når så den fjerde sats er slut og svaret på gåderne bliver fortalt, kommer der også et svar på gådernes oprindelse – den overordnede gåde, der binder de fire sammen. Og det er i virkeligheden for meget. For blæret og for overdrevet. Men her er jeg så enig med Mae West (eller, jeg tror det var Mae West, der sagde det): ”Too much of a good thing is simply wonderful”.

http://www.youtube.com/watch?v=yvRLEJWhzOw

Her er en svensk artikel om værket, med noget oversættelse af det franske.

http://www.parmerud.com/MediaArtist/LesObjetsArtikel.html

Åke Parmerud er ikke en hr. Hvemsomhelst i svensk musikliv, han har fået to svenske Grammyer (eller grammiser som de hedder derovre), og alskens udmærkelser og priser. En del af hans musik er at finde på Spotify og faktisk også på Youtube. Og så kan jeg kun anbefale cd’en hvorpå ”Les objets obscurs” findes. Den hedder ”Osynlig Musik” og indeholder bl.a. også ”Jeux imaginaire”.

Det er god musik!

Find et link til Parmeruds egen hjemmeside i blogrollen til højre.