Sommermusik!

Der er gået ferie-humør i den hos blog-bestyreren, så nu må jeg appellere til jer: Find noget sommermusik!

Kriterierne er:

  1. Det skal være komponeret i det 20. eller 21. århundrede.
  2. Det skal have ordet sommer i titlen (lige gyldigt på hvilket sprog)
  3. Eller: Hvis det ikke har sommer i titlen, skal du argumentere for, hvorfor dette værk skal være på en liste over sommermusik.
  4. Det skal findes på youtube

Værsgo’ og gå i gang i kommentarerne!

– jeg lægger lige et par stykker klar, så sommermusik ballet er åbnet.

Og så lige en om solen:

Steve Martland

Jeg har ingen intentioner om at lave bloggen her om til en samling nekrologer over nyligt afdøde komponister eller at sætte specielt fokus på komponister pga. jubilæer eller fødselsdage. Men for et par uger siden sad jeg og lyttede til alt, hvad jeg kunne finde af Steve Martland på Youtube, fordi jeg ville skrive en blogpost om ham. Jeg kunne dog ikke finde ud af hvilket værk jeg skulle vælge, og hans overvældende ”Babi Yar”, som var det første Martland jeg hørte, ligger ikke på Youtube (endnu) og det blev jeg lidt pigesur over, og så valgte jeg en anden komponist til den uge. Så gik der godt en uge – og så var Steve Martland død kun 53 år gammel. Øv.

Jeg vendte tilbage til alle klippene og besluttede mig for ikke at beslutte mig for et enkelt værk, men at linke til hele tre værker. De er heller ikke så lange. Og både/og er et bedre princip end enten/eller. Så værsgo’ indenfor og få et skud energi fra Steve Martlands hånd. Der må godt danses.

Anti Thatcher – Pro publikum

Steve Martland var ikke en komponist med hang til kompleksitet og indadvendthed. Hans værker er inspireret af barokmusik, Stravinsky og af læreren Louis Andriessen. Altsammen musik med klar fokus på rytme, musik der ikke er bange for at kommunikere med publikum. Han lagde vægt på at få musikken ud til skolebørn og gjorde et kæmpe pædagogisk arbejde med at introducere børn til kompositionsmusik. Han brugte med glæde instrumenter og idiomer fra rock og jazz og han lavede – ligesom Andriessen – sit eget band: Steve Martland Band. Martland var også helt klar i sine politiske holdninger: de lå til venstre for midten af engelsk politik.

Når man hører musikken, er det næsten åbenlyst, at det er dansemusik det her, og Martlands værker er også i stor stil blevet koreograferet. Orkesterværket ”Babi Yar” er ikke det eneste, der mangler på Youtube, hans finurlige og til tider endda elegante ”Street Songs” er der heller ikke. Faktisk er der en forbindelse fra dansk musikliv til Steve Martland i form af den engelske dirigent Paul Hillier, der nu dirigerer Theatre of Voices i Danmark og de har sammen uropført et værk af Martland i 2012.

Hvis du bliver interesseret i at høre mere Martland, så jeg er nødt til at opfordre til en tur på biblioteket, for jeg kan heller ikke linke til hans værker på Spotify, for der er også kun ganske få.

Gang i den

Vi begynder dansen med en hollandsk saxofonkvartet – Amstel Kvartetten – der giver den gas i Martland-værket ”Short Story” fra 2009. Her får Martland afløb for sin kærlighed til en klar, svingende og solid basstemme. Barytonsaxen kommer til sin ret i denne perle af en hakkende, hoppende og strømmende kvartet.

Næste værk er fra 1995 og låner fra den engelske barokkomponist Henry Purcell. Og fra meget andet. Det er baslinien han har taget fra Purcell – energien er helt Martlands egen. Titlen er ”Beat the Retreat” og den er snuppet fra det engelske militær, hvor man kan ”Beat the retreat” og på den måde kalde sine spredte troppeenheder til sig. Jeg tror måske ikke, der er så meget militærhistorie i det, men ordren Beat the Retreat stammer fra cirka samme tid som Purcell levede og så lyder det jo fedt.

Og her til sidst en ekstra spand musikenergi fra Steve Martland, denne gang med både barok- og balkanindflydelse – ”Re-Mix”, der er en ældre sag for jazzband fra 1986. Nyd det – og dans.

Liza Lim – Philtre

Denne blogpost er mere en pil, der peger på en komponist som jeg synes alle skal kende til, end det er en egentlig værkgennemgang. Der sker nemlig nogle gange det, at en komponist er så god til selv at formidle sine værker, sine inspirationer og sine tanker, at sådan en musikformidler som jeg er totalt overflødig. Og Liza Lim er en af den slags. Læs fx. hendes blog her Og samtidig kan du så gå på opdagelse på hele resten af hendes velkomponerede hjemmeside. Så hvad laver jeg egentlig her? Jo, jeg peger! SE – lige derovre er Liza Lims hjemmeside! Lyt og læs der! >>>

Filtre

Hun er en verdensberømt komponist med fuld fart på karrieren (hun skriver for tiden på en strygekvartet til Arditti Kvartettens 40-års-jubilæum i 2014. Og så når man vist ikke meget højere i værk-bestillings hierarkiet). Hun skriver i alle genrer fra solo-værker til opera – men min fornemmelse er, at hun ikke er så kendt her i Danmark. En google-søgning på danske sider og navnet Liza Lim giver kun nogle få hits i genren ”Find billigste cd-priser online”. Det må vi kunne gøre bedre!

(Og når du tjekker min søgning, så husk, at alle Lisa Lim-svar enten er en forfatter eller en countrymusiker)

Liza Lim er født i Australien, hendes familie stammer fra Kina og hun bor i London. Jeg ved ikke om globetrotter-baggrunden kan høres i hendes musik, men hun har et stort vingefang – også lydligt – og hun skriver en musik, der er frygtløs, fuld af overskud, ligeglad med genrer og etiketter og med en charmerende indadvendthed midt i alt det brilliante. Og så lyder musikken godt. Hendes musik er simpelthen en filtrering af en broget baggrund – til et lige så broget, men stærkt fokuseret lydlandskab.

Philtre

Og ja, nu skulle man tro, at jeg havde valgt værket her, fordi det hedder filter … men Philtre betyder faktisk trylledrik eller elskovsdrik eller sådan noget. Så så smart var jeg heller ikke. Grundene til at vælge værket Philtre er, at det er et godt eksempel på den legesyge og alvorlige tilgang man fornemmer i Lims musik. Det er som om man næsten automatisk tænker i modsætninger når hendes musik klinger: Intimt og ekstrovert, fortællende og abstrakt, legesyge og alvor. Hun lader sig inspirere af hele verden, fra sufi-poesi til norsk hardangerfele. Fra elektronik til forhistoriske figurer (se bloggen jeg linkede til ovenfor). Og det hele smelter sammen i Lims musik. Hun er sådan et “one-woman-New York”: en smeltedigel af inspirationer, traditioner og nybrud.

Philtre er skrevet for hardanger-fele (den norske folkemusikviolin) eller almindelig violin, der er stemt mærkeligt. Indspilningen på youtube som jeg linker til er med violin (jeg ville gerne høre den med hardangerfele. Det ville jeg gerne).

Så lyt til denne skæve trylledrik for violin og få dermed en smagsprøve på Liza Lims musik. Det er godt!

Philtre findes ikke på Spotify, så der kommer ingen opdatering af spillelisten i denne uge.