VELKOMMEN!

Hej og velkommen!

Du læser en helt ny blog om musik fra det 20. og 21. århundrede.

I bloggen ”Nutidsmusik – Luft fra andre planeter” byder jeg først og fremmest på introduktioner til en – forhåbentlig lang – række af værker, der er komponeret i de seneste godt 110 år. Og hvorfor så lige denne periode? Fordi! Fordi et århundredeskifte er nemt at bruge som skillelinie. Og så er musikken i denne periode musik, jeg holder meget af, og som jeg ved noget om.

Introduktionerne er i bund og grund opfordringer til selv at lytte, så jeg skal nok komme med nogle links til hist og pist, så du også kan nyde tonerne selvom de ikke står på din cd-hylde.

Ind i mellem vil der også dukke komponistportrætter, bog-, koncert- og indspilningsanbefalinger op på siden.

Læs mere om bloggen på siden Om bloggen.

Læs mere om mig på Om Trine Boje Mortensen

Da siden her er ganske overordentlig ny, vil den (forhåbentlig) undergå en del forandringer og forskønnelser i den næste tid. Alt til det bedre håber jeg.

Læs, lyt og kommenter!