Harry Partch – Barstow

Der er noget jeg ikke kan lide. Det er når medierne/anmelderne/verden/man selv falder for ting, fordi de er ”anderledes”, spøjse, mærkelige og opsigtsvækkende … men reelt uden kunstnerisk værdi eller i det mindste bare et interessant budskabeller en god idé. Det giver sådan en tom fornemmelse i hovedet at opleve en forestilling/høre et værk/læse en bog, hvor det langsomt går op for en, at det eneste man får med hjem til hjernekisten er, at det er anderledes og opsigtsvækkende. For det er sjældent nok.

Jeg ved ikke, om Harry Partch hører til i denne kategori af ”OK – det er godt nok anderledes – men uinteressant”, men jeg tror det ikke, for jeg bliver ved med at vende tilbage til hans bizarre lydunivers. Han kunne altså et eller andet.

Harry Partch

Harry Partch var en amerikansk komponist og musiker, der ikke kunne affinde sig med koncertsalenes stive og urealistiske musik, men ville have den verden han hørte ind i sine værker. Og den verden han hørte var ikke velstemt og nydelig. Den var ikke i 4/4-dele og den var ikke køn.

Han byggede en lang række instrumenter, for at kunne opfylde sin vision (findes der et ord for en auditiv vision?) om at få den verden han kunne høre ud som musik. I linket her er der en gennemgang af hans utrolige instrumentarium.

Partch instrumentarium

 

Der er mange opslag om Harry Partch når man googler og der er mange klip med og om ham på Youtube. Led selv, hvis du er nysgerrig.

Mikrotoner og glissader, sprechgesang og støj er dele af Harry Partchs musik og med til at gøre den anderledes og opsigtsvækkende. Og i nogle værker også virkelig vedkommende eller dybt fascinerende.

Som hos alle andre komponister er nogle værker mere interessante end andre. Partch kan falde over på den forkerte side af grænsen til det selvhøjtideligt mystiske en gang imellem, men det gælder på ingen måde i værket ”Barstow”, som var mit første – og heldige – møde med Harry Partchs skæve lydverden.

”Barstow”

Teksterne i ”Barstow” er graffiti fra en bænk i byen Barstow i Californien. Den ligger langt ude på kanten af Mojaveørkenen. Til de geografi-interesserede er der mere om Barstow her:

Barstow

Teksterne til ”Barstow” fik Partch fra graffiti skrevet af folk, der rejste på tomlen gennem byen. ”Otte tomleres skriblerier” er undertitlen: ”Eight Hitchhikers’ Inscriptions”.

Teksten kan ses her:

Barstow tekst

Og nu til musikken. ”Barstow” er oprindelig fra 1941, men blev revideret flere gange. Indspilningen jeg har fundet på Youtube er med Partch selv (en af kommentatorerne på Youtube skriver at det er en indspilning fra 1969). Partch nummerer de otte inskriptioner/skriblerier og musikken ændrer nogle gange dramatisk karakter for hver inskription, men der også en gennemgående lille figur i den hjemmelavede marimba, der fungerer som en slags overgang mellem de forskellige tekstbidder. Lyt og nyd – det er god musik (tror jeg nok 😉 ).

Barstow af Harry Partch fra Youtube

 

(link driller og vil ikke embeddes, men skulle virke som almindeligt link)

Ekstra!

Harry Partch og hans insisteren på at være sin egen, og på den måde være en sten i skoen på alle os andre, får mig til at tænke på andre amerikanske enegængere som Charles Ives og Tom Waits. Ikke underligt er Harry Partch at finde blandt Tom Waits’ musikalske favoritter og derfor er der her et lille ekstra stykke ægte americana. For your enjoyment.

Tom Waits – Eggs and Sausage