Steve Martland

Jeg har ingen intentioner om at lave bloggen her om til en samling nekrologer over nyligt afdøde komponister eller at sætte specielt fokus på komponister pga. jubilæer eller fødselsdage. Men for et par uger siden sad jeg og lyttede til alt, hvad jeg kunne finde af Steve Martland på Youtube, fordi jeg ville skrive en blogpost om ham. Jeg kunne dog ikke finde ud af hvilket værk jeg skulle vælge, og hans overvældende ”Babi Yar”, som var det første Martland jeg hørte, ligger ikke på Youtube (endnu) og det blev jeg lidt pigesur over, og så valgte jeg en anden komponist til den uge. Så gik der godt en uge – og så var Steve Martland død kun 53 år gammel. Øv.

Jeg vendte tilbage til alle klippene og besluttede mig for ikke at beslutte mig for et enkelt værk, men at linke til hele tre værker. De er heller ikke så lange. Og både/og er et bedre princip end enten/eller. Så værsgo’ indenfor og få et skud energi fra Steve Martlands hånd. Der må godt danses.

Anti Thatcher – Pro publikum

Steve Martland var ikke en komponist med hang til kompleksitet og indadvendthed. Hans værker er inspireret af barokmusik, Stravinsky og af læreren Louis Andriessen. Altsammen musik med klar fokus på rytme, musik der ikke er bange for at kommunikere med publikum. Han lagde vægt på at få musikken ud til skolebørn og gjorde et kæmpe pædagogisk arbejde med at introducere børn til kompositionsmusik. Han brugte med glæde instrumenter og idiomer fra rock og jazz og han lavede – ligesom Andriessen – sit eget band: Steve Martland Band. Martland var også helt klar i sine politiske holdninger: de lå til venstre for midten af engelsk politik.

Når man hører musikken, er det næsten åbenlyst, at det er dansemusik det her, og Martlands værker er også i stor stil blevet koreograferet. Orkesterværket ”Babi Yar” er ikke det eneste, der mangler på Youtube, hans finurlige og til tider endda elegante ”Street Songs” er der heller ikke. Faktisk er der en forbindelse fra dansk musikliv til Steve Martland i form af den engelske dirigent Paul Hillier, der nu dirigerer Theatre of Voices i Danmark og de har sammen uropført et værk af Martland i 2012.

Hvis du bliver interesseret i at høre mere Martland, så jeg er nødt til at opfordre til en tur på biblioteket, for jeg kan heller ikke linke til hans værker på Spotify, for der er også kun ganske få.

Gang i den

Vi begynder dansen med en hollandsk saxofonkvartet – Amstel Kvartetten – der giver den gas i Martland-værket ”Short Story” fra 2009. Her får Martland afløb for sin kærlighed til en klar, svingende og solid basstemme. Barytonsaxen kommer til sin ret i denne perle af en hakkende, hoppende og strømmende kvartet.

Næste værk er fra 1995 og låner fra den engelske barokkomponist Henry Purcell. Og fra meget andet. Det er baslinien han har taget fra Purcell – energien er helt Martlands egen. Titlen er ”Beat the Retreat” og den er snuppet fra det engelske militær, hvor man kan ”Beat the retreat” og på den måde kalde sine spredte troppeenheder til sig. Jeg tror måske ikke, der er så meget militærhistorie i det, men ordren Beat the Retreat stammer fra cirka samme tid som Purcell levede og så lyder det jo fedt.

Og her til sidst en ekstra spand musikenergi fra Steve Martland, denne gang med både barok- og balkanindflydelse – ”Re-Mix”, der er en ældre sag for jazzband fra 1986. Nyd det – og dans.