Steve Reich – Music For 18 Musicians

Jeg har før skrevet, (I blogpost om Morten Feldmans “Three Voices” ) at jeg ikke har det helt nemt med lange stykker minimalistisk musik. Men der er undtagelser. ”Three Voices” er en af dem – en anden er ”Music For 18 Musicians” af Steve Reich. Noget andet er, at jeg tror, at jeg måske er ved at lære det der med at lytte til de større minimale værker (?!? lyder selvmodsigende). Og jeg tror bizart nok, at det er Tjaikovskij, der lærte mig det. Jeg synes i hvert fald, at jeg får større glæde af at lytte til et værk som ”Music For 18 Musicians” jo ældre jeg bliver.

Music for 18 Musicians

Værket er en klassiker i den nyere musik-historie. (Læs evt. mere om Reich og værket betydning her ) Det er en sand tour de force, der varer i næsten en time, og det kræver på den måde noget af sin lytter. Det kræver, at man har en time til rådighed. Og tro nu ikke, at du sådan kan sidde og besvare mails eller tjekke gode handler på Den Blå Avis imens; hvis du gør det, ender du med at have lyst til at slå nogen ned. Helst den, der er nærmest. Musikken her bliver seriøst irriterende, hvis man bruger den som baggrundsmusik. ”Music For 18 Musicians” er IKKE musak, det er IKKE tapetmusik og det er IKKE easy listening. Dertil er det simpelthen for anmassende. Men hvis man nu bare tager en kop te/glas vin i hånden, skruer godt op for anlægget og sætter sig mageligt til rette, så sker der noget decideret ikke-voldeligt: Man bliver glad.

Bølger

”Music For 18 Musicians” er bygget op over 11 akkorder. Det er sådan set lige meget, men det vigtige er, at hver akkord har sin egen lille del af værket, og varigheden af hver akkords motiv er bestemt af blæsernes åndedrag. Når blæserne ikke kan holde til at spille en bestemt figur længere, går ensemblet videre til den næste. Disse 11 dele kalder Reich ’Pulses’ – ’Pulseringer’ kan man vel kalde dem på ringe dansk.

Lyden man hører, er som en bølge, der afløser en bølge, der afløser en bølge osv. osv. Man får smækket en akkordbølge i ørerne, og efter et passende stykke tid forandres lydbilledet og en ny bølge vokser frem, rammer ørerne, vokser, fader ud igen og igen. I løbet af værket når musikken at ændre karakter, men det er kun få stedet, hvor man lægger mærke til det. For det meste glider den ene akkords musik og dens instrumentering over i den næste i et næsten gnidningsfrit forløb.

Energi

Musikken har en helt uimodståelig energi. Der er fremdrift hele tiden, og samtidig er den afslappet, organisk og cool. Der er utrolig meget New Yorker-stemning i den her musik. Afslappet og energisk på samme tid. Hviler i sig selv og smiler til dig. Det er som at gå en tur ned gennem Manhattans gader. Der er et mønster, men menneskene man møder, tætheden i trafikken og bygningernes højde skifter løbende undervejs. Når først man er i gang med at lytte – når først man går på gaden – er det simpelthen næsten umuligt at lade være med at smile. Det er en overrumplende blanding af afslappede ’Good Vibrations’ og stram styring.

Tankerne kan godt tage flugten undervejs, og det er helt fint, for energien, det organiske åndedrag og de skiftende klange bringer som regel tankerne tilbage igen efter hver udflugt.

Nyd energien – det er god musik!