György Ligeti – Lontano

I romanen ”1984” af George Orwell (husk nu at læse hans andre romaner også! De er rystende gode) findes værelse 101. Et torturkammer hvor der ikke er tommelskruer eller negleudrivere. I værelse 101 møder du det, du frygter allermest. Hvis du vil genskabe effekten af værelse 101 i hjemlige omgivelser, så lyt til György Ligetis ”Lontano”. Det er et af de eksperimenter, hvor man trygt kan sige ”Do try this at home!”, men jeg garanterer ikke for, at du er helt det samme menneske bagefter. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg ikke håber, du er helt den samme.

Nogle af de værker, jeg har hevet frem i bloggen her, har været sjældent hørte eller ikke så kendte værker. Det gælder ikke ”Lontano”. Musikken her er med rette fremhævet som et af Ligetis mesterværker, den bliver spillet på koncertprogrammer rundt omkring i verden. Jeg tror ikke den er ”the token contemporary piece” i lige så høj grad som ”Atmosphères”, men jeg er da stødt på ”Lontano” her og der. Begge værker har været brugt i berømte film (”Rumrejsen år 2001” og ”The Shining”) og begge værker har nogle af de samme klanglige kvaliteter. Men de er på ingen måde sammenlignelige hvad stemning angår.

Jeg besluttede mig for at ”Lontano” skulle være denne uges blogpost, fordi jeg havde den svævende i baghovedet, mens jeg læste Cormack McCarthys ”The Road”. Det er ikke ofte, jeg på den måde forbinder kunstarter med hinanden, men ”Lontano” kommer altså op på den indre lystavle både i forbindelse med ”1984” og ”The Road”. Læs dem begge – det er god litteratur (og husk så resten af Orwells bøger også!)

Ligeti har selv sagt om ”Lontano”: ”…som at åbne og lukke et vindue ind til forlængst fortrængte drømmeverdener fra barndommen”. Det er ikke det eneste værk, hvor han beskriver barndommens drømmeverden som baggrund for sin musik.

Ligeti beskriver ikke selv disse drømmeverdener som hverken gode eller onde. Det er udelukkende i mine ører, at hans musikalske beskrivelse af dem forekommer dybt foruroligende.

Det mareridtsagtige ved ”Lontano” er selvfølgelig ikke, at monstrene under sengen materialiserer sig. Tværtimod. De gemme sig godt – men bevidstheden om at de er der er helt og fuldstændig gennemtrængende. Jeg er ikke i tvivl. Der er monstre bag hver en strygerklang, hver enkelt piccolofløjte-gisp og trompetpust.

”Lontano” betyder langt væk eller i det fjerne på italiensk, og titlen beskriver, hvordan der hele tiden sker noget ”bagved”. Der er, på trods af musikkens nådesløst rolige fremadskriden, hele tiden noget i gang bagved.

Youtube-klippet her er ikke nødvendigvis den bedste indspilning af ”Lontano”. Den er fin, men der ligger bedre bud på Spotify.

En tanke om "György Ligeti – Lontano"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *