Steve Reich – Music For 18 Musicians

Jeg har før skrevet, (I blogpost om Morten Feldmans “Three Voices” ) at jeg ikke har det helt nemt med lange stykker minimalistisk musik. Men der er undtagelser. ”Three Voices” er en af dem – en anden er ”Music For 18 Musicians” af Steve Reich. Noget andet er, at jeg tror, at jeg måske er ved at lære det der med at lytte til de større minimale værker (?!? lyder selvmodsigende). Og jeg tror bizart nok, at det er Tjaikovskij, der lærte mig det. Jeg synes i hvert fald, at jeg får større glæde af at lytte til et værk som ”Music For 18 Musicians” jo ældre jeg bliver.

Music for 18 Musicians

Værket er en klassiker i den nyere musik-historie. (Læs evt. mere om Reich og værket betydning her ) Det er en sand tour de force, der varer i næsten en time, og det kræver på den måde noget af sin lytter. Det kræver, at man har en time til rådighed. Og tro nu ikke, at du sådan kan sidde og besvare mails eller tjekke gode handler på Den Blå Avis imens; hvis du gør det, ender du med at have lyst til at slå nogen ned. Helst den, der er nærmest. Musikken her bliver seriøst irriterende, hvis man bruger den som baggrundsmusik. ”Music For 18 Musicians” er IKKE musak, det er IKKE tapetmusik og det er IKKE easy listening. Dertil er det simpelthen for anmassende. Men hvis man nu bare tager en kop te/glas vin i hånden, skruer godt op for anlægget og sætter sig mageligt til rette, så sker der noget decideret ikke-voldeligt: Man bliver glad.

Bølger

”Music For 18 Musicians” er bygget op over 11 akkorder. Det er sådan set lige meget, men det vigtige er, at hver akkord har sin egen lille del af værket, og varigheden af hver akkords motiv er bestemt af blæsernes åndedrag. Når blæserne ikke kan holde til at spille en bestemt figur længere, går ensemblet videre til den næste. Disse 11 dele kalder Reich ’Pulses’ – ’Pulseringer’ kan man vel kalde dem på ringe dansk.

Lyden man hører, er som en bølge, der afløser en bølge, der afløser en bølge osv. osv. Man får smækket en akkordbølge i ørerne, og efter et passende stykke tid forandres lydbilledet og en ny bølge vokser frem, rammer ørerne, vokser, fader ud igen og igen. I løbet af værket når musikken at ændre karakter, men det er kun få stedet, hvor man lægger mærke til det. For det meste glider den ene akkords musik og dens instrumentering over i den næste i et næsten gnidningsfrit forløb.

Energi

Musikken har en helt uimodståelig energi. Der er fremdrift hele tiden, og samtidig er den afslappet, organisk og cool. Der er utrolig meget New Yorker-stemning i den her musik. Afslappet og energisk på samme tid. Hviler i sig selv og smiler til dig. Det er som at gå en tur ned gennem Manhattans gader. Der er et mønster, men menneskene man møder, tætheden i trafikken og bygningernes højde skifter løbende undervejs. Når først man er i gang med at lytte – når først man går på gaden – er det simpelthen næsten umuligt at lade være med at smile. Det er en overrumplende blanding af afslappede ’Good Vibrations’ og stram styring.

Tankerne kan godt tage flugten undervejs, og det er helt fint, for energien, det organiske åndedrag og de skiftende klange bringer som regel tankerne tilbage igen efter hver udflugt.

Nyd energien – det er god musik!

En tanke om "Steve Reich – Music For 18 Musicians"

  1. Er blevet bedt om at uddybe, det jeg sagde i toppen af posten om, at jeg har lært at lytte til minimalistisk musik – eller i hvert fald noget af det – bl.a. ved at lytte til Tjaikovskij. Jeg tror ikke nødvendigvis, at andre med minimalist-utålmodighed kan “kureres” ved at lytte til Tjaikovskij, men i mit tilfælde handlede det om at få pillet ved min opfattelse af, hvordan en musikalsk fortælling kan struktureres. Jeg er vokset op med at lytte til barokmusik, wienerklassisk, tidlig romantik og så et stort tidshop frem til den tidlige moderne musik (Debussy, Stravinsky, Ravel ol.) Jeg er altså vokset op med ørerne meget tæt knyttet til en linie af komponister, der hedder Bach, Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms, Schönberg samt franskmændene og Stravinsky som nævnt ovenfor. Et let og elegant hop hen over de sene romantikere. Jeg er først i de seneste ti år virkelig blevet overbevist om, at Wagner nok ikke er så ringe endda, og det tog mig endnu længere tid med Tjaikovskij. Det var Lenskys arie, der åbnede døren. Pludselig gik det op for mig, at det sådan set ikke bare var flødechokolade med flødeskum, der blev smurt ud i min øregang, men rent faktisk en historie, der blev fortalt. Den blev bare ikke fortalt sådan som jeg forventede, at en musikalsk historie skulle fortælles. Den tog sig bedre tid. Den vendte ikke nødvendigvis tilbage til sit udgangspunkt. Den fulgte en fortælletradition, der ikke kerer sig så meget om en sluttet form, men som nyder udsigten undervejs, om man så må sige, og ikke bekymrer sig så meget om hvor rejsen/fortællingen ender. Jeg gik tilbage og lyttede til klaverkoncerter og symfonier og langsomt begyndte pråsen at lyse lidt stærkere. Det krævede det samme af mig at lytte til Tjaikovskij, som det kræver at læse Dostojevskij (og jeg har mindre succes med Dostojevskij end med Tjaikovskij, og indrømmer hermed, at jeg ALDRIG er blevet færdig med “Forbrydelse og straf”, som jeg generelt synes er pinlig, pinsom og langtrukken). Det kræver tid. Det kræver, at jeg ikke begynder at gætte på, hvor vi er på vej hen. Jeg skal give en lille smule slip og nyde udsigten undervejs. Tak for den Tjaikovskij. Og nu tilbage til minimalismen. Mit problem har ofte været, at jeg ikke synes at informationsmængden er stor nok til, at jeg egentlig behøver at blive siddende og høre resten. Ligesom med Tjaikovskij. Men måske er jeg bare blevet voksen og følsom nok til – i hvert fald hvis værket er godt nok – at slippe tøjlerne en lille, bitte smule, og nyde det jeg hører og prøve at have det afslappet med, at musikken holder op uden at være nået et sted hen. Så derfor har Tjaikovskij været med til at lære mig at chille en lille smule, og det har smittet af på både minimalmusik og støj/lydkunst-oplevelser for mit vedkommende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *