Wayne Siegel – Jackdaw

Der hvor jeg oftest går tur er der mange kragefugle. Stor flokke af skader, alliker og  gråkrager, en enkelt sortkrage og et skovskadepar.

Når der sidder sådan en skade på en gren i højde med mit hoved og langsomt siger qwwwwooooorkk helt lavt og spørgende, er det tæt på, at jeg vender mig med et ”Undskyld, hvad sagde du?” Så bliver jeg mødt af de der kulsorte, plirrende øjne og må konstatere, at det nok ikke var til mig, den sagde det.

Der er en grund til at ravne og krager er guders, troldmænds og hekses fugle. De er kvikkere end gennemsnittet af flyvende dinosaurer. Se selv i de to links her:

Kragefugle i Wiredscience

og hos grrlscientist

Og alt dette blot for at sige, at fuglen i Wayne Siegels ”Jackdaw” ikke er en hvilken som helst fugl. Det er en kragefugl. (Og optagelserne er vist endda af Wayne Siegels egen kæle-allike).

Jackdaw

Alice Allike

Alliken Alice, der lagde næb til Siegels “Jackdaw”

Værket er for live-basklarinet og elektronik, heriblandt optagelser af føromtalte allike, men også af basklarinetten. En af grundene til, at jeg aldrig bliver træt af at høre ”Jackdaw”, er at Siegel undgår at lave et stykke ”dyremusik” ud af det. Det er en meget ren musik med en ordentlig spand energi. Det kan jeg godt lide.

Wayne Siegel er amerikaner, men har boet i Danmark i så mange år, så jeg godt synes, at jeg kan sige, at dette er første post på nutidsmusik-bloggen om et dansk værk. (Yay!) Og i samme åndedrag vil jeg sige, at dette værk er meget lidt dansk/nordisk. Der er åbenlyse forbindelser til amerikansk minimalisme og der er en ro og en selvsikkerhed i musikken, der ikke lugter meget af jante eller mørke vintres usikkerhed. Der er en stærk musikalsk idé og en stensikker gennemførelse af den. Og så er den ikke længere.

Formen er tredelt – delene er ikke lige lange – og består af en rytmisk markant, bevægelig del, en meget stille og langsom mellemdel og en tilbagevenden til energien fra begyndelsen. Stemnings-skiftet mellem første og anden del er næsten overvældende. Det er som om nogen tager stikket ud og efterlader os med mindet om musikken og energien. En gennemgribende tomhed eller ensomhed. Afsavn og efterklange – på den meget lækre måde.

Med en sitren i basklarinetten bringes musikken tilbage til de strømførende lag igen – et andet sted end hvor den begyndte, men med samme overskud.

”Jackdaw” er cool på en hel anden måde end det meste elektronmusik der ellers findes. Hør det – det er god musik!

http://www.youtube.com/watch?v=6w3G_G-VLBY

”Jackdaw” findes også i andre versioner end for basklarinet. Jeg har hørt en for basun og kan læse mig til, at den også findes i en udgave for saxofon.

”Jackdaw” er indspillet på cd og kan høres på Spotify.

Og jeg har også på internettet læst mig til, at Wayne Siegel fylder 60 inden længe. Tillykke med det!

2 tanker om "Wayne Siegel – Jackdaw"

  1. Jeps, Wayne Siegel fylder 60 d. 14. februar 2013. Det er måske på kanten af dine i øvrigt helt rimelige normer for brug af denne blog at nævne, at dagen markeres med en stor festkoncert på Det Jyske Musikkonservatorium (hvor Wayne som bekendt er professor) i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus – men så må du jo slette kommentaren igen 🙂 Tillykke med din nye blog, Trine, jeg vil glæde mig til den friske luft filtreret gennem dine kyndige ører!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *